Køkkenhave

Der er andre måder at dyrke sine grøntsager og urter på end den traditionelle i et stort bed og i lange lige rækker. Store krukker, kar og kasser er glimrende til krydderurter og kan nemt stilles tæt på stedet, hvor de skal bruges. Kartofler, gulerødder, salat og alt det andet, der fylder lidt mere, kan med fordel dyrkes i store kummer eller højbede. Fordelene ved højbede er, at man ikke går i jorden og grøntsagerne er i en god arbejdshøjde. Det er også lettere at fjerne ukrudt, jorden varmes tidligere op i foråret, og det er let at overskue bedene samt at skifte afgrøder.

På bagsiden af frøposerne står der tidspunkt for at gå i gang. Starter du for tidligt, er det eneste du opnår, at dine frø rådner, og du har spildt din tid. Det bedste du kan gøre er at købe et jord-termometer, så du kan holde øje med temperaturen i jorden. Du skal ikke gå i gang, før temperaturen er over 8 grader.

Ja, der findes en enkelt sort – ’Ostara’ – som remonterer – altså giver bær flere gange over sæsonen. Smagsmæssigt er den dog ikke helt så god som almindelige jordbær.

Først og fremmest skal du have fat i læggekartofler af god kvalitet. Med det menes faste kartofler, der er opbevaret køligt men frostfrit, og som ikke har spor af sygdom på skrællen. Især det med frostfri opbevaring skal du være opmærksom på, da man efterhånden kan købe læggekartofler mange steder, men det er ikke alle steder, de opbevares lige godt.
Hvis du vælger tidlige sorter, er der mindre risiko for, at du får problemer med diverse kartoffelsygdomme.

Kartoflerne lægger du til spiring på et lyst køligt sted i et enkelt lag – æggebakker er velegnede til formålet, da kartoflerne kan ligge enkeltvis, og du har styr på dem, når de skal transporteres. Spirerne skal være korte og tykke. Det tager normalt nogle uger – afhænger af temperatur og mængden af lys, hvor de er sat til spiring.

Hvis du gerne vil tidligt i gang, kan det betale sig at dække jorden i kartoffelbedet med plast, mens kartoflerne spirer indendørs. Det vil hæve temperaturen i jorden nogle grader, og dermed give dig et forspring i forhold til andre haveejere, der ikke dækker jorden. Kartoflerne planter du nemmest ved at grave en rende, der er cirka dobbelt så dyb som kartoflen. Læg kartoflerne i en lang række med ca. 30 cm mellem hver kartoffel.

Hvis du lader plasten ligge efter kartoflerne er plantet, kan de gro i fred og ro et par uger. Men når det begynder at blive varmt i vejret, skal plasten væk, da kartoflerne ellers får det for varmt.
Når de første blade er ca. 5-10 cm over jorden, er det tid for den første hypning, som er det lidt gammeldags ord for at skovle lidt jord op omkring planten. Formålet med dette er at undgå at knoldene får lys, da de så bliver grønne. Man skal hyppe sine kartofler flere gange i løbet af sæsonen, da de bliver ved med at arbejde sig opad.
Det vil sandsynligvis være nødvendigt at vande kartoflerne et par gange, mens de vokser, det hjælper med til at give velsmagende saftige kartofler.

Omkring Sankt Hans skulle de første knolde være klar til servering med en klat smør og lidt hakket persille eller dild.

Det er faktisk bedst, at der går et par år, fra du har plantet træet til det bærer frugt. Træet skal helst være mere end 5 år, inden du høster den første frugt. De første par år skal træet bruge til at etablere sig, som man kalder det. Det vil sige få udviklet et godt og stærkt rodnet, få nye og stærkere grene samt forstærket stamme.
Det vil ofte være et tegn på at træet mistrives, hvis det begynder at bære frugt med det samme, for det kan betyde, at træet forsøger at sikre fremtiden ved at sætte frugt, inden det selv dør.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du passer træet godt i den første tid, efter du har plantet det – det vil sige vand, vand, vand og lidt gødning. Så indtil rodnettet er rigtigt etableret, er træet afhængigt af dig og din vandkande.
Der må ikke gro græs tæt på træet. Har du som så mange andre plantet det midt i plænen, så sørg for at der er en cirkel uden græs rundt om stammen i mindst ½ meters omkreds. Du kan med fordel dække denne cirkel med barkflis for at holde på fugtigheden i jorden.

Pæregitterrust er en svampesygdom, der viser sig ved fortykkede rustfarvede pletter på pæretræets blade. Pæregitterrust har den kedelige egenskab, at den overvintrer og udvikles på enebærbuske (i din egen eller naboens have), så det hjælper ikke synderligt at behandle pæretræet. Du kan dog, hvis du griber tidligt ind, begrænse angrebet ved at fjerne de angrebne blade fra træet og smide dem i skraldespanden.

Det eneste effektive middel er at fjerne alle enebærbuske i omegnen, men det er sjældent at dette er en reel mulighed. Du skal dog vide, at for pæretræet er det fortrinsvis et kosmetisk problem, det er ikke noget, der truer pæretræets liv.
Der findes ingen sprøjtemidler mod pære-gitterrust.