Barkflis og træflis
Flis kan med fordel anvendes imellem buske, under træer og hække, hvor det er besværligt at fjerne ukrudt. Flis kan ikke anvendes mellem stauder, bunddækkende planter, stenbedsplanter og lignende – planterne er her så lave, at de vil blive kvalt.
Flisen skal lægges på i et lag svarende til 10 – 15 cm for at virke ukrudtshæmmende.
Det er vigtigt, at rod-ukrudt fjernes, før flisen lægges ud i bedet. Rod-ukrudt skyder nemlig uden større problemer op igennem flis-laget.
Da flis optager en del kvælstof i forbindelse med den naturlige nedbrydning, går planterne glip af dette. Derfor er det en god idé at gøde, før man lægger flis på.
Forskellen på træflis og barkflis er materialet, det er lavet af. Træflis er lavet af afbarket træ og barkflisen er lavet af bark.
Barkflis har en længere levetid end træflis og er også mere usynligt end træflisen.
Granitskærver som ukrudtsdække
Ønsker du at bruge granitskærver for at slippe for ukrudt, er det vigtigt, at du husker at lægge en ukrudtsdug under skærverne, ellers trænger ukrudtet så let som ingenting igennem granitlaget, og det ukrudt, der lander som frø mellem skærverne, har rig mulighed for at sætte sig rigtig godt fast.
Du har altid mulighed for at skære hul i dugen, hvis du vil have plantet en ny plante imellem skærverne.
Tænk også på hvor du lægger skærverne, det er ikke godt at have skærver, hvor der står en masse løvfældende planter som drysser i efteråret.
Læg skærverne på i 4-5 cm jævnt lag, så er det dækker ukrudtsdugen helt.
Hvorfor kommer der ukrudt?
Al jord indeholder ukrudtsfrø og ukrudtsfrø kan flyve med vinden og sprede sig. Men planter holder også på jordens fugtighed, optager CO2 og er levested og føde for insekter og dyreliv. Planter optager overskydende overfladevand, renser forurenet vand og luft. Ukrudtsplanter kan spises (også mælkebøtter, skvalderkål, brændenælde m.fl.), planterne omsættes til ny jord og så videre …
Så ukrudtsdug eller ej, vil der altid komme ukrudt – hvis ikke nedefra så oppefra.
Hvorfor skal man jordforbedre?
Tænk engang på skovbunden. Jorden her er blød, fugtig, smuldrende, muldrig, duftende og fuld af liv, ja man kan godt forestille sig, at det må være dejligt for en plante at stå med tæerne i det.
Ser jorden i dine bede sådan ud? Nej vel?
Derfor skal du jordforbedre. Dét, det drejer sig om, er, at få tilført organisk materiale, så regnorme og alle de forskellige insekter og bakterier, der skal bo der, har noget at leve af.
Den gode nyhed er, at meget af dét du kan jordforbedre med, kan hentes gratis i din egen have.
Både kompost, nedfaldne blade, græsafklip, kartoffeltoppe og andre ting kan bruges.
Disse ting kan kombineres med købeprodukter i form af forskellige jordprodukter, Champost, spagnum og grus.
Jordforbedring er dog ikke noget, du bare skal gøre én gang. Det er en kontinuerlig proces, og du kan aldrig overgøre det.
Til gengæld er gevinsten, at dine bede bliver meget nemmere at have med at gøre. Det bliver lettere at grave i dem, planterne vil trives bedre, og du får et bedre biologisk kredsløb i din have.
HUSK: Brug aldrig kompost imellem dine surbundsplanter! Komposten er kalkholdig og vil derfor hæve pH-værdien – Surbundsbedet har brug for en lav pH.
Kan man lægge flis ud, når man har dræbersnegle?
Ja. Især hvis du gerne vil have rigtig mange dræbersnegle i haven.
Nej, spøg til side – det er faktisk en ualmindelig dårlig idé at dække med flis, hvis du har de bæster krybende omkring i din have. Flisen er et dejligt gemmested for sneglene, hvor de i fred og ro kan lægge alle deres æg.
Et bedre alternativ til flis vil være de populære granitskærver, der udtørrer sneglens bug og forhindrer den i at glide. Snegle hader overflader, hvor de ikke kan lægge deres ”glideslim”, så brug granit, perlesten, grus eller lignende materialer. Det kan hjælpe med at stoppe deres fremfærd.
Hvad gør jeg med alle de mælkebøtter, jeg har i haven?
Det er et spørgsmål, der kan dele befolkningen. Enten vil man bruge gift, eller også vil man ikke. Og afhængig af hvilken kategori du hører til, er der forskellige metoder.
Roundup er et effektivt middel. Husk af læse vejledningen på pakningen grundigt, inden du går i gang, og vær meget omhyggelig, når du bruger det. For alt hvad det rammer, bliver slået ihjel.
Den giftfrie metode hedder et mælkebøttejern, hvor man skærer mælkebøtten over så langt nede i jorden, som man kan komme til.
Efter nogle behandlinger med mælkebøttejernet orker mælkebøtten ikke at komme igen, men det kan godt tage noget tid. Mælkebøtter er meget livskraftige og kan skyde fra den mindste rodstump.
Husk også at mælkebøtterne spreder sig voldsomt via deres frø, så nip i hvert fald hovederne af dem, når de blomstrer.
Lad være med at bruge salt, eddikesyre og hvad du ellers hører rundt omkring – det er for det første ulovligt selv at fremstille sprøjtemidler, og det trænger ned i vores grundvand med konsekvenser for os alle sammen.